Økologi & Bæredygtighed

På Sjælland har de Camilla Plum, og i Østjylland huserer Bonderøven. Den økologiske og bæredygtige livsstil synes at æde sig geografisk ind på nordjyderne. Men hvordan forholder nordjyder sig til økologi og bæredygtighed?

Og hvordan er det egentlig meningen, vi skal forholde os?

Det er svært at komme udenom de positive adjektiver, der knytter sig til bæredygtighed. Der er for eksempel ikke noget frastødende i, at når man køber det helt store sæt havemøbler i træ, så har man ikke udryddet det sidste eksemplar af teaktræet, hvis man sikrer sig, at møblementet er mærket med FSC. Ja, med mindre man er passioneret modstander af træsorten forstås.

Billedet er straks mere broget, når det kommer til økologi. For hvem har ikke haft lidt nerver på i Fakta, når man rakte ud efter posen med økologisk havregryn? Der har immervæk huseret en historie eller to i pressen om svampesporer og andet ikke morgenmadskompatibelt i den nationale yndlingsspise, hvis man tog den med ø-mærket på. Og står valget mellem konventionelt dyrkede grøntsager og økologiske ditto, tager den konventionelle nok lidt kegler ved første øjekast, ja sådan rent synsmæssigt. Men på den anden side kan der næppe herske to meninger om, hvilken gris man helst vil sætte tænderne i: en antibiotikaproppet basse eller en, der ikke afgiver medicinrester, når man indtager den i karbonadeform. Og ligger valget af den lille knoldselleri ikke lidt mere til højrebenet end den smukkere, bevares, konventionelle knold, der kan bevare sit pumpede og renskurede udseende i foruroligende lang tid? Spørgsmålet er, om man kan sætte et regnestykke op, hvor facit bliver økologi = altid det bedste valg? Og er man bare et dårligt menneske, hvis der ikke er certificerede økologimærker overalt i husholdningen?

Bæredygtige Nordjylland

I det høje nord, er vi er ikke helt bag ud af den bæredygtige dans. Nordjylland kan nemlig påberåbe sig titlen som landets første klimaregion. Det vil sige, at regionen (som i skrivende stund ikke er afgået ved døden) formelt har forpligtet sig på at bidrage til et bedre klima. I praksis vil det vil sige, at regionen skal nedbringe sit co2-udslip og have fokus på klimaet i regionens arbejdsområder.

Landbrugsavisen (som vi nordjyder jo nærlæser, ikke?) melder i april, at Nordjylland er stedet, hvor forbrug af økologi er vokset mest. Det harmonerer umiddelbart godt med Regionens målsætning, for hvis projektet skal blive succesfuldt, skal den enkelte borger også på banen med bæredygtige valg i hverdagen. Men at kalde nordjyder for økologifreaks, vil være som at kalde Berlusconi for feminist, blot fordi han har undladt at klappe en kvinde, der gik forbi, bagi. For det er på en billig baggrund, at Nordjylland udråbes som økologiregion. Ser man på det økologiske danmarkskort som foodandculture.dk har udformet på baggrund af forbrug af økologi, er nordjyder bundskrabere, når det kommer til at hive penge til ø-mærkede varer frem. Kun sønderjyderne er mere øko-nærrige end os. Så det er tvivlsomt, om regionens bæredygtige status er kommunikeret helt ud i alle kroge af regionen til alle indbyggere og forbrugere.

At genopfinde den dybe tallerken

Hvor mange gange har man som beboer i landets nordligste region ikke skulle lægge øre til, at vi er påholdende grænsende til det nærrige. Vi er ikke just de hurtigste knallerter på havnen, når det gælder at følge nye trends, og vi træder ikke langt ved siden af vores ’kan det nu også svare sig-attitude’. Men helt ærligt. Økologi er jo ikke ligefrem en ny, hip og banebrydende opfindelse.  Det er ikke derfor, vi ikke er helt fremme i skoene i forhold til økologi. Landmænd og køkkenhaveejere over hele landet (og ikke mindst i Nordjyllands sandede jorde) har til alle tider praktiseret bæredygtig og økologisk drift, pesticider og overdreven brug af gødning har ikke altid været normen. Først da landmændene virkelig blev presset til at producere større og større mængder, aflevere mere og mere mælk, og da udviklingen tilbød pesticider, der slog ukrudtet ned, men lod kornet stå strunkt og gyldent på marken, og man havde brug for at komme af med alt det gylle, som kæmpe svineproduktioner er leveringsdygtige i, bevægede man sig mod det landbrug, vi kender som det konventionelle i dag.

At vi så genopdager økologi kan tolkes som et tegn på overskud fra forbrugerens side. Vi skal ikke blot overleve, vi vil også gerne kunne leve med vores madvarevalg rent moralsk. Hiver man sin bog Landbruget i et moderne samfund ud af sin reol (har en hver nordjyde med respekt for sig selv ikke et eksemplar af denne? Ikke, jamen den kan fås hos velassorterede boghandlere) kan man læse, hvad Henning Otte Hansen har at sige om den sag: ”Fremtidens forbruger vil i stigende grad lægge vægt på bløde parametre, d.v.s forhold som husdyrvelfærd, dyrkningsmetoder, økologi, miljø m.m. De politiske forbrugere er kommet for at blive, og selv om de reelt udgør et mindretal, vil de i høj grad være med til at sætte dagsordenen.” Sådan skriver Henning Otte Hansen, og meget tyder på, at han helt havde fanget udviklingen, og han fortsætter: ”Der er adskillige tegn på, at markedet for økologiske produkter er i kraftig vækst.” Det tegner unægtelig et lyst og grønt fremtidsbillede.

Hvor skal det hele ende?

Hvis vi slukker for Bjørn Lomborg og hans klimaudlægning, kan de fleste blive enige om, at det ikke ser alt for fremragende ud for kloden. Og det er oplagt, at flere mennesker, der lever mere bæredygtigt, giver bedre muligheder for et godt miljø. Den føromtalte Henning Otte Hansen peger på tre veje, det kan gå for de såkaldte bløde parametre, der er med til at sikre et bæredygtigt landbrug: 1) der vil fortsat komme nye, grønne krav til landbruget, som så har værsgo at tilpasse sig.  2) De politiske forbrugeres mål bliver mødt fra landbruget side, og da de opfylder alle krav til miljø og bæredygtighed, så falder interessen for økologi. 3) De bløde parametre bliver et begrænset fænomen, fordi forbrugeren alene ikke kan fremme efterspørgslen.

Lad os dvæle ved mulighed nummer tre. For det er nok så konstruktivt, at vi som forbrugere tager bevidste grønne og økologiske valg, og der skal uden tvivl ske en nytænkning i hele vores måde at leve på; fra måden vi bor på, tøj vi iklæder os, hvad vi propper i munden og hvordan vi transporterer os fra hjem til job. men hvis der ikke fra et højere sted (og lad os holde en eventuel gud uden for dette og sætte vores lid til politikerne) støttes op om mere bæredygtighed, er det så som så med værdien af at vælge den ø-mærkede kylling og en co2 ansvarlig bil frem for det konventionelle og billigere alternativ. For lad os se det i øjnene, om det er på den økonomiske bundlinie eller på klimaets ditto skal vi kunne se, at det kan svare sig.

Hvad er:

Økologi:
Videnskaben omkring forholdet mellem levende væsener og deres miljø. Bruges populært om produkter, der ikke er tilført kunstige gødningsstoffer og pesticider.

Bæredygtighed: Et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget. Kort sagt: giv lige så meget igen, som du bruger, hvis det skal kaldes bæredygtigt.

Biodynamik: Spirituel dyrkningsform som bygger på principper skabt af Rudolf Steiner. Betyder blandt andet at kunstgødning og kemiske sprøjtemidler er bandlyst ligesom medicin til husdyr. Og at såning og høst af produkter sker, når planeterne står i en særlig gunstig position.

Kilde: www.wikipedia.org

Inspiration til at leve

økologisk og bæredygtigt:

www.visitaalborg.com

(Følg links i toppen af siden: Inspiration à Grøn Aalborg). Ideér til at gøre sit ophold eller sin shoppetur i Aalborg til en bæredygtig oplevelse.

www.levbaeredygtigt.dk

Formidler det at leve bæredygtigt i et halmhus. Men giver også ideér til at have en bæredygtig have, hvis man vil begynde i lidt mindre målestok.

www.okologi.dk

Side skabt af Økologisk Landsforening, som er en sammenslutning af landmænd, virksomheder og forbrugere. Siden har for eksempel en kalender, der giver information om økologiske markeder og andet besøgsværdigt.

www.eco-net.dk

Øko-net blev stiftet i 1994 og har som sit erklærede mål at oplyse, inspirere og informere om en økologisk og bæredygtig livsstil.