Når vi taler om undervurderede ting i køkkenet, så må løg score absolut topkarakter på den skala. Sjældent har vi set en smagsgiver i køkkenet, som stort set alle har på basislageret, men som altid undervurderes. Løg har en karakteristisk smag og duft og gør sig godt i de fleste retter.
Smagen af de små knolde
Jeg vil vove den påstand, at med mindre du er allergisk, har du også løg på lager i basislageret. Det hører sig bare til i rigtig mange retter. Smagen er særpræget og skarp i frisk tilstand. Vi kender det, at øjnene løber i vand. Så ikke alle er stor fan af de små knolde i frisk tilstand. Opvarmet får de til gengæld en helt anden smag. Her bliver den mere rund og sød, som bidrager til umamismagen i måltidet. Derfor er de eminente smagsgivere i mange forskellige retter
Løg som hovedrolleindehaver
Den lille knold kan dog også spille hovedrollen. Eksempelvis kan nævnes løgsuppe eller løgtærte. Her får smagen lov til at spille hovedrollen suppleret af andre. Det er virkelig undervurderet, hvor eminent en smag de små knolde kan få, flankeret af de rette ingredienser.
De kommer i flere forskellige former – faktisk findes er en hel løgfamilie. Det er derfor, du eksempelvis kan finde forårsløg, ramsløg m.fl., som hver har sin smag og fordele.