CUIZINE

AFTENSMAD I EN FART

Skal aftensmaden være hurtig, sund eller ekstravagant, mulighederne er mange. Den gratis app, Aftensmad, giver dig en bred vifte af muligheder og inspiration til aftensmaden. Du vælger først om aftensmaden skal være hurtig, sund eller til gæster. Dernæst kommer en lang række skønne opskrifter frem, som du kan vælge imellem. Når du har truffet dit valg, kommer der en indkøbsseddel frem, det bliver ikke meget nemmere. Du kan selvfølgelig gemme dine favorit opskrifter, så du let kan hive dem frem igen og igen. Appen, Aftensmad, vil gøre en stresset hverdag lidt nemmere at overskue.