Mangler du også inspiration til hvad du og drengene skal lave næste gang I skal på herretur? Så læs med her, hvor du få nogle gode råd til aktiviteter, der helt sikkert vil give jer en uforglemmelig dag, som I kan snakke om og grine af de næste mange år.
Whisky aften
Der er ikke meget, der udstråler maskulinitet som et glas whisky. Så hvorfor ikke tage til whiskysmagning for at finde den whisky, som skal drikkes til alle de kommende herreaftener? Det kan være ret underholdende at gå rundt og smage på de forskellige slags whisky, og I kan eventuelt indføre et pointsystem, som kan hjælpe jer med at finde frem til den, I synes er bedst. Når I har fundet frem til den helt rigtige, kan I notere mærket og bestille den fra whisky.dk. I kan også gå all in og tage til whiskymesse, hvor I blandt andet kan deltage i masterclass eller tage til Whiskyforedrag med tapas anretning.
Adrenalin og action
Er du og dine venner eventyrlystne, og er I klar på at teste grænser af? Så vil en adrenalinfyldt dag med massere af action være den perfekte løsning. Der er mange bud på aktiviteter, som kan være sjove at prøve, men I skal selvfølgelig overveje, hvor mange penge I er villige til at bruge på turen.
Hvis det er et adrenalinkick, I er ude efter, kan I undersøge mulighederne for at bungee jumpe. Bungee jumping giver det ultimative rush, her får I helt sikkert testet jeres grænser, og så er der massere at snakke om efter hoppet. Et alternativ til bungee jumping kan være at prøve Sky tower i Tivoli Friheden.
Måske er I lidt mere til at konkurrere mod hinanden? I så fald er mulighederne næsten uendelige. I kan tage et spil paintball, kører gokart eller prøve menneskelig bordfodbold. Noget som også er blevet meget populært er bubble fodbold. Bubble fodbold er fodbold, der spilles med store plastik bobler trukket ned over kroppen, dette gør spillet meget udfordrende og utrolig underholdende.
Fodboldkamp
At tage ind og se en fodboldkamp sammen på stadion er en klassiker, og det er altså fordi, det bare er en god tur hver gang. Nogen vil måske mene, at turen kun bliver en succes, hvis det rigtige hold vinder. Men hvad med at tage ind og se en kamp hvor yndlingsholdet ikke spiller? Hvis I tager ind og ser en kamp mellem to hold, som ingen af jer har tilknytning til, giver det god mulighed for blot at nyde stemningen på stadion. På den måde kan i også sætte pris på, når begge hold levere noget god bold, som er lækkert at se på.