CUIZINE

Danske børnehaver skal være kreative i jagten på økologimål

Danske børnehaver vil gerne være mere økologiske, men det skal ske inden for eksisterende budgetramme. Sådan lyder ambitionen hos flertallet af de børnehaver, der har deltaget i Nettos økologiprojekt ‘ØGO-Banden’, som bl.a. har givet børnehaverne simple trick til, hvordan man kan blive mere økologisk uden at betale mere.

Hvordan får man mere økologi ind i de danske børnehaver inden for eksisterende budgetramme? Det er en af de udfordringer, som 10 danske børnehaver har arbejdet på at finde svar på siden 1. maj. Projektet er løbet af stablen under navnet ‘ØGO-Banden’, som dagligvarekæden Netto står bag.

Seks ud af 10 børnehaver angav før projektet, at de havde en ambition om minimum at være 60% økologiske, hvilket ligger i tråd med mange kommuner, som har klart definerede økologimål – de fleste af dem på 60%, der var den daværende regerings 2012-2020-målsætning, som stadig er gældende. Flertallet af danskerne mener desuden, at det er vigtigt, at der serveres økologiske måltider på landets spisesteder – især i offentlige institutioner. Det viste en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen i 2016, hvor hhv. 62% og 61% mente, at det ‘i meget høj grad’, ‘i høj grad’ eller ‘i nogen grad’ er vigtigt, at der serveres økologisk mad i offentlige institutioner som eksempelvis børnehaver.

Behov for konkrete værktøjer til mere økologi

Det kan dog være en udfordring for mange børnehaver, der ikke har udsigt til en forøgelse af madbudgetterne. Derfor placerede Netto i samarbejde med Økologisk Landsforening under projektet en økologisk omlægningskonsulent, som gav flere råd til, hvordan børnehaverne kunne omlægge madplaner, således at man kunne blive mere økologisk med samme budgetramme. Flere af initiativerne indebar fokus på madspild, reduktion af kød, fokus på sæsonvarer og tilbud, madlavning fra bunden m.m.

Hos Netto glæder man sig over at kunne bidrage til at give indsigt i, hvordan økologien kan komme i spil i danske børnehaver.

“Vi fik 350 henvendelser fra danske børnehaver, der gerne ville være med i ‘ØGO-Banden’, hvilket understreger at mange institutioner er meget åbne for at bringe økologien i spil i deres madplaner. Vi er derfor glade for at kunne inspirere børnehaverne til at få mere økologi ind i madmixet uden at det kræver store forhøjelser på madbudgettet, fordi vi ved at prisen selvfølgelig spiller en stor rolle. Derfor arbejder Netto dagligt for at sikre mest økologi til de laveste priser til danskerne, så økologi og økonomi ikke behøver at være hinandens modsætninger,” siger Brian Seemann Broe, som er dansk landedirektør hos Netto.

Resultaterne fra ‘ØGO-Banden’ viste, at det i gennemsnit krævede ekstra 5217 kr. på madbudgettet, hvis man skulle ramme de 60 pct. økologi i madmixet, der er ambitionen hos Fødevarestyrelsen. Derfor svarede i alt 80 pct. af børnehavernes også, at de enten ønsker at omlægge deres madplaner, købe mere sæsonbaserede varer og mindre kød samt omorganisere deres indkøb, så de kan blive mere økologiske inden for samme budget.

Private husstande kan også få råd til mere økologi i hverdagen inden for samme budget ved at følge disse seks tips:

  • Start med basis

Gå efter økologi i dine basisvarer – altså dem, vi spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke meget dyrere i økologisk udgave.

  • Skru ned for kød, men køb kvalitet

Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: “Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til?” Tænk lige omvendt.

  • Lad årstiden styre

Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson.

  • Brug det, du køber

Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild.

  • Lav dine egne færdigretter

En af de ting, der kan vælte et ellers stabilt madbudget, er færdigretter og fastfood. Prøv engang imellem at doble eller tredoble portionen, når du laver mad. Frys så ned i portioner til de dage, hvor tingene går lidt stærkt.

  • Brød til under en 10’er

Bag selv dit brød. Brug f.eks. en nem opskrift med langtidshævet dej, der står i køleskab natten over. Så kan du bage gode øko-brød til 7,50 kr. pr. stk.

 Kilde: Økologisk Landsforening

Om Netto

Netto er Danmarks største dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 462 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group.

Læs mere om Netto på www.netto.dk.

Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.