Flere og flere danskere vælger at bosætte sig i lejligheder eller i mindre huse i byen. Det kan både være for at være tættere på arbejdet, bylivet eller som studerende, der vil bo tæt på studiet. Men mindre boliger betyder også mindre plads at bo på, ikke mindst i køkkenet. Og her er KitchenAid kommet med en løsning til dem, som ikke har meget råderum, men samtidigt nægter at gå på kompromis med deres køkkenapparatur: Den nye KitchenAid MINI. MINI er bygget over den klassiske Artisan Stand-mixer, men den er 20 % mindre og 25 % lettere end den originale mixer. Derudover kan alt udstyret fra den originale Artisan-mixer også bruges til KitchenAid MINI og den kan fås i seks, helt nye farver.
KitchenAid MINI vejer mindre, fylder mindre, men yder bestemt ikke mindre sammenlignet med den originale Artisan Stand-mixer. Når man køber en MINI, får man piskeris, dejkrog og fladt piskeris. Hvis ens behov ændrer sig, er det let at udvide og supplere tilbehøret til MINI, da udstyret til de større Artisan Stand-mixere også passer til KitchenAid MINI. Den er altså perfekt til dem som skal økonomisere med pladsen i køkkenet, men som stadig har brug for en mixers høje, alsidige ydeevne.
KitchenAid MINI kan kendetegnes ved sine seks nye farver. Den fås i mat sort, mat grå, rosa, hot sauce, honningmelon og twilight blue. Mat sort og mat grå passer godt ind de aktuelle farvetrends i køkkenet og de kan matche de fleste andre køkkenredskaber. Farverne honningmelon og rosa læner sig op af retro-trenden, som aldrig går af mode, mens farverne hot sauce og twilight blue er for dem, som gerne vil have ekstra spræl i deres køkkens farveskala.