Chamallow Chocolate Chunk Cookies
Ingredienser
150 g mørk chokolade
50 g Chamallows
150 g smør
150 g sukker
1 æg
200 g mel
2 spsk vaniljesukker
50 g hele hasselnøddekerner
1 tsk bagepulver
Udstyr: pizza-/bagesten
4 personer
1 fersk kylling á 1200 g
Salt og peber
1 porter
4 cl cognac/portvin
2 spsk tomatpuré
250 g champignoner
100 g skalotteløg
1 bdt persille
½ bdt kørvel
½ bdt estragon
Udstyr: Kyllingeholder
I køkkenet:
Rengør kyllingen grundigt. Krydr med salt og peber både indvendig og udvendig. Hæld porteren i holderens midterste hul og sæt kyllingen på kyllingeholderen. Sæt proppen i.
Ved grillen:
Kul: Gør grillen klar til indirekte varme med 2/3 grillstarter klargjorte briketter. Stil kyllingeholderen på risten og læg låget på.
Q og gas:
Gør grillen klar til den indirekte grillmetode ved medium varme og lad den blive let varm, inden du sætter kyllingeholderen på risten. Luk låget.
Skær champignoner i skiver og hak løgene. Når der er gået ¾ time, lægges champignoner og løg rundt om kyllingen sammen med frisk estragon og kørvel. Pisk cognac/portvin sammen med tomatpuré og hæld det over grøntsagerne. Læg låget på grillen og lad kyllingen stege færdig – kernetemperaturen skal minimum være 75 grader.
Ingredienser
25 g gær
9 dl lunken vand
Italiensk hvedemel – tipo 00
4 spsk krydderurter efter eget valg
1 fed hvidløg
250 g soltørrede tomater
1 dl sorte oliven
1 håndfuld havsalt
Olivenolie
Frisk basilikum
Udstyr:
Evt. alubakke, pizza-/bagesten
I køkkenet:
Rør vand, gær, hakket hvidløg og hvedemel sammen. Tilsæt så soltørrede tomater, sorte oliven og krydr med masser af urter. Fordel dejen i en aluform eller spred den ud på bagepladen, der følger med pizza-/bagestenen. Tryk fordybninger ned i dejen med fingrene og hæld rigeligt god olivenolie derpå. Drys med salt og frisk basilikum.
Ved grillen:
Gør grillen klar til enten cirkulær eller indirekte varme. Læg stenen på risten og lad den blive varm. Placér så bagepladen med focacciaen på stenen, læg låget på grillen og lad den bage i 20-25 minutter.
10 sikre grillråd
Danskerne elsker at grille – så meget at vi i dag er verdens mest grillende nation. Men hvordan griller du bedst og mest sikkert? Dét giver Det Danske Grilllandshold, der i denne uge drager til USA for at deltage i det officielle VM i BBQ i USA, dig 10 gode råd til her.
1. Grill aldrig indendørs!
Det kan ikke siges for tit – du må ikke grille indendørs! Du risikerer, at der skabes kulilte i rummet – og det kan have dødelig udgang. Så husk altid at stille grillen udenfor i den friske luft, når du skal grille – ligesom grillen skal have lov til at stå her, når den køler af.
2. Brug låget
Uanset om du er til kul eller gas, så køb en grill med låg. Det giver dig mulighed for både at grille, stege, koge og bage på grillen. Husk altid at bruge låget – også selv om du ”bare” griller steaks eller pølser.
3. Gå aldrig ned på gear
Hav gode værktøjer ved hånden, som er designet til grillbrug – tang, paletkniv, gaffel, salt- og peberkværne og så videre. Udstyret fra køkkenet er som regel for klejnt og ikke bygget til åben ild og udendørsliv.
4. De rigtige kul
Vælg FSC-mærkede kul og briketter og gå efter varianter, der er mærket med ”VAREFAKTA”. Her skal du kigge efter kul og briketter, der har en deklareret brændværdi på over 20.000 – det betyder, at du kan forvente 3-4 timers brændtid. Vær opmærksom på, at grillkul fra Asien, Afrika og Sydamerika sjældent er deklarerede. Du kommer bedst i gang ved altid at tænde op med en grillstarter og 2-3 optændingsblokke. Brug aldrig tændvæske, da det lufter og afgiver smag til maden! Få mest ud af dine kul ved at have luftspjældene helt åbne under grillning og luk dem til, så snart du er færdig med at grille.
5. Sats på kvalitet
På madsiden er der mange produkter specialudviklet til grillen – marinader, krydderblandinger, kødpakker og så videre. Ofte finder man anden- og tredjesorteringskød i de pakker – man kan pakke meget ind i en hørm af grill og hygge. Men det ændrer ikke på, at det bedste er at købe frisk kød, som du selv eller din slagter skærer ud – og som du selv eventuelt marinerer.
6. Undgå branket mad
Selv om det ser godt ud, så er sprudlende flammer og overdreven røg den sikre død for et godt grillmåltid. Branket mad smager dårligt, ser grimt ud – og er tilmed usundt. Så …
… begynd først at grille, når kul eller briketter har forvandlet sig til gløder.
… smør risten i solsikke- eller raspolie, så kød og grøntsager ikke brænder fast.
… grill ved lav temperatur – så brænder du ikke maden af, og det giver det mest møre resultat i sidste ende.
… hold afstand mellem mad og varmekilde – altså kul eller brændere.
… skær det brankede af, hvis du kommer til at svitse maden for meget.
7. Hygiejne!
Vask hænger hyppigt – før, under og efter grillningen. Hold rå fødevarer adskilt fra tilberedt mad, hold kød og grøntsager adskilt – og sørg for ikke at bruge samme tallerken, grilltang og skærebræt til det rå og det færdiggrillede kød. Pas på, at der ikke kommer kødsaft fra råt kød på salaten eller det færdiggrillede kød.
8. Rengøring
Ingen bakterier overlever den høje varme i grillen, og du behøver derfor ikke gøre grillen pinlig ren hver gang. Faktisk er en grill bedst, når den har været brugt nogle gange, da fedtaflejringer får låget til at slutte ekstra godt til. Men gør risten ren med rustfri stål-grillbørste, når grillen stadig er varm. På den måde slider du ikke unødigt på børsten – og du kan overstå rengøringen på 15 sekunder.
9. Hent inspiration
En gennemsnitsvoksen dansker behersker syv opskrifter i et køkken – og endnu færre på grillen. På nettet finder du masser af gratis opskrifter og inspiration, så det er bare at komme i gang. Alt kan tilberedes på en grill – undtagen koldskål … Men kammerjunkerne kan du nu godt bage på grillen.
10. Hyg dig!
Spar tid ved at være velforberedt – køb ind i forvejen, marinér kødet, forkog kartoflerne og snit grøntsagerne. På den måde har du overskud til at hygge om gæsterne eller sammen med familien, for grill handler i bund og grund om én ting – nemlig hygge.
Webers vitale grillmetoder
Pizza, hel kylling eller måske ossobuco. Tærte, indbagt is eller flødeboller. Grillen er det nye køkken, og du kan tilberede alt derpå – lige på nær koldskål! Alfa og omega er, hvordan kullene placeres i grillen, eller hvilke brændere du tænder på din gasgrill – kort sagt, hvilken grillmetode du bruger. Her får du en introduktion til de fire vigtigste grillmetoder.
Hvordan:
Kul: Fordel briketterne jævnt over hele kulristen.
Q: Tænd for brænderne / brænderen og indstil varmen som ønsket.
Gas: Læg maden direkte over de brændere, du har tændt. Hvorfor: Giver høj varme til svitsning af mindre stykker kød.
God til: Kyllingefilet, tigerrejer, hamburgere, steaks og mindre stykker kød, der skal have max 20 minutter.
Hvordan:
Kul: Fordel briketterne i hver sin side af kulristen. Stil en alubakke i midten, så den kan opsamle eventuel kødsaft.
Q: På Q 300 og Q 320 tændes kun den yderste brænder. På de mindre modeller bruges svag varme over længere tid – brug en stegholder for det bedste resultat.
Gas: Tænd kun de yderste brændere.
Hvorfor: Får grillen til at virke som en varmluftsovn – maden bliver grillet, og du undgår at brænde bunden på.
Oplagt, når maden skal have mere end 20 minutter.
God til: Lammekølle, kylling, rugbrød, flødeboller, oksemørbrad, andesteg, flæskesteg og andre større stege.
CIRKULÆR VARME
Hvordan:
Kul: Fordel briketterne i en ring rundt langs kanten af kulristen. Stil en alubakke i midten.
Q: Ikke muligt – brug den indirekte grillmetode i stedet.
Gas: Ikke muligt – brug den indirekte grillmetode i stedet.
Hvorfor: Skaber jævnt fordelt varme om maden.
God til: Pizza, tærte, brød, kage, kalkun, skinke og andre større stykker kød.
Hvordan:
Kul: Læg alle briketterne i den ene side af kulristen og stil en alubakke i den anden side, som kan opsamle kødsaft.
Q: Svits først kødet ved høj varme, skru derefter ned og grill indirekte.
Gas: Tænd kun brænderne i den ene side. Ved grill med tre brændere tændes kun de to.
Hvorfor: Giver dig mulighed for at grille direkte over briketterne og indirekte i den anden side.
God til: Andebryst, mørbrad, kyllingelår, kyllingebryst, na-chos – eller når du skal have gang i flere ting på én
gang på grillen.