CUIZINE

Grand Cru klassikere i nye forårsfarver

Grand Gru termokanden fra Rosendahl er kendt for sine slanke linjer og fyldige indre, og berømt for sin unikke hældeform, som ved et enkelt tryk på kandens top serverer skoldhede og iskolde drikke. Og det gode design ændres der ikke på! Farverne, derimod, underlægger sig villigt modens luner, som dette forår bejler til øjet med syrenlilla, marineblå og mørkegrå. De klassiske Grand Gru kuglestager følger naturligvis trop med matchende farver til forårsbordet.

Med sin karakteristiske pyramideform, praktiske plastoverflade og isolerende glaskerne på 1 liter har termokanden fra Grand Cru på rekordtid indtaget de skandinaviske hjem. Intet kan som Danish Design få form og funktion til at gå op i en højere enhed, og når designet er gennemtænkt, er der samtidig overskud til at skænke helhedsindtrykket en ekstra tanke. Skal kanden eksempelvis være sort til kaffe, hvid til the eller lilla i anledning af påske? Rosendahl Grand Cru har mange farver på paletten, heriblandt tre nye forårsfarver – syrenlilla, marineblå og mørkegrå.

Farven lilla

Duften af syrener, der bugner ud over et hvidt stakit, er indbegrebet af dansk sommer, og det har sammen med modens aktuelle blomstertrend fået Rosendahl til at gå romantikkens vej i Grand Cru forårs-garderoben. Med den nye syrenlilla termokande er der således bud til alle, der holder af feminine farver på boligens tilbehør. Ikke mindst til påske, hvor farven lilla i stigende grad stjæler opmærksomheden fra den klassiske gule og sætter et trendy præg på frokostbordet.

Som alternativ til syrenfarven introduceres desuden Grand Cru marineblå og mørkegrå. Et mere markant designstatement og samtidig en effektfuld kontrast til den white-on-white tendens, der fortsat præger den skandinaviske indretningsstil.

Lys i nye nuancer

Selvom vi går lysere tider i møde, er fyrfadsstagen stadig uundværlig! Til at skabe hygge indendørs og udendørs og som stemningsfyldt lyskilde i de lange nætter, hvor snakken omkring havebordet holder ved til langt ud på de små timer…

Foråret 2012 lanceres Grand Cru fyrfadsstagen i smoke og syrenlilla glas, der matcher sæsonens nye termokander og holder borddækningen i delikate transparente toner. Prøv også at blande kuglestagerne i umage farver på terrassen, vindueskarmen eller havetrappen, og lad Sankt Hans bålet stråle om kap med lysenes skær.