CUIZINE

Hold maden varm, og undgå kondensringe på bordet

Med Eva Solos nye lågskåle slipper du for at vælge mellem kold mad eller kondensringe på bordet. Designet bygger på Eva Solos anerkendte lågkoncept, der har vundet nogle af verdens mest respekterede designpriser.

Ikke alene holder lågskålene indholdet varmt, de løser også problemet med, hvor låget skal placeres, når der serveres fra skålene. Låget kan nemlig hvile på kanten af skålen. Det sikrer, at kondensvandet løber tilbage i skålen i stedet for at ende på bordet.

Derudover er lågskålene velegnede, når måltidet serveres på altanen eller i haven, da de forhindrer for eksempel insekter og nedfaldne blade i at ende i maden. De er nemme at rengøre, da både skål og låg tåler maskinopvask. Fås i tre størrelser: 0,5 liter, 1,2 liter og 2,5 liter.