Mere end hver tredje af de godt 50 danske detailslagtere Fødevarestyrelsen besøgte tidligere på året, var for rundhåndede med den såkaldte nitritsaltning af eksempelvis bacon og hamburgerryg. Fødevarestyrelsen fandt ved en kontrolkampagne, målrettet de små slagterbutikker og -afdelinger, overskridelser af grænseværdierne for nitrit i 18 ud af i alt 52 prøver (35 procent) af lagesaltede kødprodukter.
Fødevarestyrelsen har i forbindelse med kontrolbesøgene ydet grundig vejledning til slagterne om reglerne. Samtlige 18 slagterbutikker, der havde problemer med styringen af nitrit har opfølgende fået konkret vejledning om styring af processerne.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende haft et møde med slagterbranchen, som er klar til at sætte yderligere fokus på nitritforbruget hos detailslagterne, herunder at hjælpe slagterne til bedre styring og korrekt dosering af nitrit især ved lagesaltning af kødprodukter.
Fødevarestyrelsen gentager i 2015 kontrolkampagnen for at vurdere om detail-slagterne har strammet op på nitritforbruget ved lagesaltning.
Fakta om nitrit
Nitrit har en konserverende virkning ved bl.a. at hæmme væksten af bakterien Clostridium botulinum, der forårsager pølseforgiftning. Nitrit kan imidlertid omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter.
Nitrit skal derfor anvendes i så små mængder som muligt. Af samme grund har Danmark siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit (E249 og E250). Det betyder at både danske og udenlandske kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, skal overholde de danske grænseværdier.
På trods af de lave grænseværdier har Danmark siden 1980 været i stand til helt at undgå den farlige pølseforgiftning fra kødprodukter.
