Med Eva Solos elkedel får man en elkedel, der både er smuk, praktisk og funktionel. Nu kommer den i en flot rød, der matcher resten af Eva Solo’s populære sortiment.
Gør sig godt overalt
Elkedlen fra Eva Solo er lige til at tage med fra køkkenet og ind på sofabordet og fungerer perfekt, når man lige vil brygge en hurtig instant kaffe eller en frisk kop te. Det organiske design er så enkelt, at kedlen altid passer ind med andre produkter på bordet. Ligesom termokanden fra Eva Solo har elkedlen en 100% drypfri hældekrave, der gør det muligt at hælde op uden at spilde.
Låget er integreret i kedlen og dermed ikke i vejen, når vandet fyldes på. Man hælder blot vandet direkte gennem låget, og omvendt, når vandet skal hældes ud igen. På den måde slipper man for at åbne og lukke låget. Kedlen har desuden 360 graders fri bevægelighed og er ledningsfri.
Fakta om Eva Solo elkedel:
- Automatisk slukning
- Let aflæselig vandmåler
- 100 % drypfri
- Rummer 1,5 l
- Vejl. udsalgspris kr. 699,-