Pizza, burger og falafler. Klassisk – og populær fastfood, som de fleste forsager, hvis de vil leve sundt. Men fastfood kan sagtens være sund, hvis vi vælger de gode råvarer. Og det behøver ikke tage timer i køkkenet at lave maden selv, ikke længere end det vil tage at hente eller få bragt en pizza ud.
Lene Hansson giver sit bud på, hvordan vi både kan leve sundt og samtidig lave nogle af de klassiske fastfood-retter som mange vælger, fordi de gør hverdagen lidt nemmere og især er et hit i mange børnefamilier.
Her er både opskrifter på helt klassisk fastfood som pizza, burger, falafler og fish n’ chips. Der er også gode bistroretter som biksemad og frokosttærter, og fastfood fra det asiatiske køkken som f.eks. nudelsuppe og kyllinge satay. Og ikke mindst, sødt og snacks. Alt sammen let, lækkert og ligetil.