CUIZINE

Puds grillformen af på Webers Grill Academy on Tour – Aalborg

Grill Academy

Når Weber i den kommende tid sender sit Grill Academy on Tour rundt i landet, bliver der mulighed for både at lære de basale grillprincipper og udvide repertoiret på familiens grillmenu.

Under overskriften ”Grill Academy On Tour” vil Weber i samarbejde med sine forhandlere over hele landet nu gøre danskerne endnu bedre til at grille.

– Uanset, om man er rutineret eller debutant ved grillen, er man velkommen på kurserne. Vores eksperter skal nok sørge for, at alle kommer hjem med ny inspiration og brugbare tips efter de 3 timer, fortæller Martin Mygdam, som er grillkok og Event & Education Manager hos Weber.

– Grill Academy on Tour er et supplement til de grillkurser, som Webers Grill Academy udbyder i København og Aalborg. Nu breder vi successen ud for at komme endnu tættere på de mange grillglade danskere, der har lyst til at pudse grillformen af inden højsæsonen, siger Marketingdirektør Hanne Nyboe.

– Den 9. maj kommer vi til Silvan i Aalborg. Tag naboen med – eller tag fusen på ham med dine nye tricks, lyder det opfordrende fra Martin Mygdam og henviser til tilmelding på www.weber.com.

Weber besøger over 50 danske byer fra april til september og forventer, at der bliver rift om de 40 pladser, der er på hvert kursus, for med en pris på blot 149 kr. pr. person er det en billig måde at sikre en vellykket grillsæson.

Den 9. maj kommer Tour’en til Silvan i Aalborg. Tag naboen med – eller tag fusen på ham med dine nye tricks.