”Hemmeligheden bag et fuldendt køkken er godt grej”, Thomas Herman.
Vintermad med smag og vitaminer
Man kan egentlig godt kalde sauterpanden for en slags hybrid mellem en stegepande og en gryde med låg, hvor man både har fordelen af stegepandens store stegeflade og grydens høje kanter og låg. Sautering er en form for lynstegning, hvor kød, fjerkræ, grøntsager eller svampe hurtigt vendes i lidt fedtstof, så smag, vitaminer og evt. sprødhed bevares. Med andre ord et super redskab for travle familier. Lynsteg grøntsagerne lige før servering, så de stadig er sprøde og friske. Eller vend kød eller fjerkræ hurtigt i lidt fedtstof i sauterpanden, så kødets overflade lukkes, og steg det evt. færdigt i ovnen, så er der fritid til at gøre alt muligt andet imens. Sauterpanden er også yderst velegnet til vædede retter som risotto, paella eller bolognese eller.
Sauterpanden fra ZWILLING®Spirit serien er af den gedigne slags, designet i lækkert, matbørstet stål med tætsluttende glaslåg, ergonomiske greb, indvendigt litermål og SIGMACLAD 3-lags konstruktion fra kant til kant. Gryderne er i rustfrit stål og har en kraftig kerne af aluminium. Konstruktionen sikrer en effektiv og jævn varmefordeling og passer til alle typer komfur, inklusive induktion. De tætsluttende glaslåg sikrer, at man kan holde øje med maden, og silikone-tætningen sørger for, at man sparer energi.
Zwilling Spirit sauterpande, 24 cm, matbørstet stål med belægning og aluminiumskerne, 899,95 kr.
Prøv f.eks. Thomas Hermanns svampeopskrift:
Sauterede svampe med rosmarin og citron
(Garniture til 4 personer)
350 g blandede svampe, f.eks. shitake, kantareller, markchampignon, østershatte eller lignende
2 spsk. jordnøddeolie
2 spsk. smør
2 kviste rosmarin
1 fed hvidløg bredbladet persille, friskhakket
lidt revet citronskal
salt og peber
Fjern evt. stokkene fra svampene, rengør dem med en lille børste, og skær dem i mindre ensartede stykker. Varm jordnøddeolien op i sauterpanden ved medium varme. Rist svampene gyldne heri under konstant temperatur. Tilsæt smørret, lad det bruse op, og tilsæt knust hvidløg og rosmarin. Steg svampene i yderligere et minuts tid. Træk panden fra varmen, krydr med salt og peber, tilsæt den hakkede persille og en smule citronsaft, og servér straks.
Tip: Servér de ristede svampe som garniture til stegt kød eller fisk, eller servér dem på smørristet brød toppet med brøndkarse som forret.