CUIZINE

Smagsdommer på bisonkød

Bis 2
Bisonfarmen Ditlevsdal, tæt på Odense, har brug for din hjælp! De er i gang med et forskingsprojekt i samarbejde med DMRI (Danish Meat Research Institut) omkring bisonkødet. Projektet består af forskellige undersøgelser, b.la. en ernærings dekleration, fedtsyresammensætningen samt en smagsundersøgelse.

I forbindelse med denne smagsundersøgelse skal de bruge 40 frivillige testpersoner som skal teste kødet. Smagsundersøgelsen er Torsdag d. 1. maj kl. 13.00 på Ditlevsdal, Tokkerodvej 24, 5462 Morud.

Undersøgelsen går ud på at testpersonerne skal definere bisonkødets smag. Måden det foregår på er at alle 40 personer får forskellige små stykker kød og et ark med nogle ord på. Testpersonerne skal derved smage kødet og vurdere hvor på en skala fra 1-10 kødet ligger. Ordene kan f.eks. være mør, kedelig, tør, spændende osv.

Hvis du/I er interesserede i at hjælpe med dette projekt og har mulighed for at komme Torsdag d. 1. maj kl. 13.00 så ring på tlf: 64 80 12 27 eller skriv en mail til restaurant@ditlevsdal.dk undersøgelsen tager ca. 1½ time. Som tak for hjælpen får alle deltagere en guidet tur samt kaffe og kage efter undersøgelsen.

 

Navngivning af bisonkalve
De to første kalve vi har fået på Ditlevsdal, er navneløse. Derfor holder vi en lille konkurrence hvor man kan give sit bud på et navn. Det ene navn er til en stor flot dreng og det andet er til en fin lille pige. Måden det foregår på, er at man sender sine bud til restaurant@ditlevsdal.dk og vi vælger så de bedste navne. Vinderne får en bison vin og en bison spegepølse.