Drømmer du om at holde dine tænder hvide i mange år endnu, så skal du være særligt opmærksom på dine madvaner. I dette indlæg vil du blive introduceret for, hvilke madvarer du skal undgå, hvis du vil bevare dit hvide smil.
Disse madvarer skal du undgå
Hvis du vil holde dine tænder hvide, handler det ikke blot om, at du skal huske at børste dine tænder to gange om dagen. Der er nemlig også mange andre faktorer, der har indflydelse på dine tænder. Det er f.eks. ikke helt underordnet, hvilke madvarer du putter i munden. I dette afsnit vil du blive præsenteret for de værste syndere, når det gælder misfarvning af tænder:
- Bær – Som udgangspunkt er bær sunde, men desværre kan bær også være med til at misfarve dine tænder. Det omfatter bl.a. blåbær, kirsebær og tranebær. Det er ingen hemmelighed, at bær er fyldt med både vitaminer og antioxidanter. Dog er det samtidig svært at komme uden om den stærke naturlige farve, der sætter sig fast på dine tænder.
- Karry – Langt de fleste danskere er vilde med karry pga. den gode smag. Desværre er det en realitet, at karry kan gøre skade på tænderne. Det har nemlig en meget stærk pigment, der ønsker at binde sig fast til dine tænder.
- Slik og søde sager – Vingummi og lakrids er ligeledes nogle af de værste syndere, som du så vidt muligt bør undgå. Det er en realitet, at slik og søde sager generelt har et meget højt indhold af farvestoffer, der har tendens til at misfarve tænderne.
- Visse frugter – Selvom vi bliver anbefalet at spise minimum 6 stykker frugt og grønt om dagen, så er der alligevel visse frugter, som man bør undgå. Propper du dig f.eks. med granatæbler, kan det have konsekvenser for farven på dine tænder. Et granatæble er nemlig et eksempel på en farveholdig frugt.
Er dine tænder allerede blevet misfarvet, så er håbet ikke ude endnu. Såfremt du døjer med misfarvede tænder, bør du altid tage kontakt til din tandlæge så hurtigt som muligt. I dag findes der forskellige tandbehandlinger, der kan hjælpe dig med at få dit hvide smil tilbage. Det omfatter bl.a. tandblegning, som flere og flere danske mænd og kvinder benytter sig af.
Hvis du så vidt muligt undgår de omtalte madvarer, så har du allerede taget et vigtigt skridt på vejen. Der er selvfølgelig også visse drikkevarer, som du bør undgå, hvilket bl.a. drejer sig om sodavand, saftevand, juice, te og kaffe.