Quinoafrø er omdrejningspunktet for fremtidens sunde, gluten- og laktosefri afløser for yoghurt og lignende veganerprodukter. En af nøglepersonerne bag udviklingen er 24-årige Katrine fra Aarhus.
Kan man lave en yoghurt-lignende drik ud af små bitre, men utroligt sunde frø?
“Ja, det kan man,” siger 24-årige Katrine Schlichter, som i januar dimitterede som diplomingeniør i bioteknologi fra Aarhus Universitet. Katrine har i studietiden arbejdet med at lave de såkaldte “superfrø”, quinoa, om til et drikkevenligt, yoghurtlignende, supersundt og glutenfrit produkt, og planen er, at det skal ud i danske forretninger i starten af det nye år og derefter til resten af verdenen.
“Jeg er overbevist om, at det bliver en succes. Og det er en personlig og professionel tilfredsstillelse, at deltage i et spændende projekt med potentiale til at produktet har afsætningsmuligheder i hele verden.
Men der er fortsat et par udfordringer. Bl.a. arbejdes der på at få styr på teksturen, og der er fokus på indholdet af protein, som er et af kendetegnene ved quinoa. Frøet indeholder de ni aminosyrer, som er essentielle for kroppen, og er derfor af FN udråbt til et af verdens sundeste frø.
Men den status opnår frøet først, når det behandles ordentligt, blandt andet ved at fjerne sæbestoffet saponin. Den store udfordring i projektet har været at udvikle en metode til fermentering og en metode til at fjerne den karakteristiske bitre smag af frøene. I den sidste fase, som projektet befinder sig i nu, er målsætningen at nå frem til en smag og konsistens, der rammer det voksende marked for sunde og ernærende fødevarer:
“Det har på det videnskabelige niveau været et rigtigt spændende projekt og er det fortsat. I starten følte jeg, ved at have sagt ja til at udvikle en metode til behandling af et frø fra Sydamerika, at det var en videnskabelig stor udfordring. Der var ikke umiddelbart tilgængelig videnskabelig litteratur på området, men gruppen, som jeg kunne sparre med overbeviste mig om, at det teoretisk var muligt at nå et resultat. Så det var bare med at komme i gang,” siger Katrine.
Hun blev introduceret for quinoaprojektet på hendes sidste semester på ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet. Og med den gode historie som udgangspunkt, hvor afgrøden oprindeligt dyrkes af inkafolket i Andesbjergene, hvor man kan spore dyrkningen 6.000 år tilbage i tiden, blev hendes interesse for projektet vakt:
“Mit afgangsprojekt, som jeg lavede i samarbejde med en medstuderende, gik ud på at skabe den rigtige tekstur for produktet. Jeg bruger, indtil videre, helt fintmalede quinoafrø fra Bolivia, og det har været en udfordring at skabe en lind struktur,” siger Katrine og fortsætter:
“Vi startede helt fra bunden med at undersøge, hvilken størrelse quinoafrø er. Vi lavede over 200 forsøg i universitetets laboratorium, hvor vi undersøgte forskellige processer og tilsætningsstoffer. Desuden kiggede vi på forskellige mælkesyrebakterier for at finde ud af hvilke, der bidragede med den bedste smag samt korteste fermenteringstid. Ligeledes blev der undervejs undersøgt forskellige muligheder for varmebehandling. Vores bachelorprojekt resulterede i en løsning, der oversteg min egen forventning. Vi havde udviklet en metode til fermentering og nu var grundlaget for at gå videre med projektet skabt.”
Bag idéen til produktet står firmaet Helsetek ApS, der i samarbejde med Business Lolland-Falster arbejder på lokal dyrkning af quinoa samt etablering af en fabrik til fremstilling af de færdige produkter.
Inden Katrines quinoa-drik rammer markedet, skal der udvikles på konsistens og smag, og til fuldførelse af denne opgave arbejder Katrine tæt sammen med eksperter på universitet og tilknyttede eksterne eksperter fra dansk erhvervsliv.
Det er planen, at den quinoa, der i fremtiden skal indgå i produktet, skal dyrkes på Lolland-Falster, hvor der i år er tilsået et stort areal. Derfor er det også oplagt at placere fabriksanlægget der.
“Jeg er glad og stolt over at deltage i et udviklingsprojekt, der i den nærmeste fremtid giver “speltmødre” verden over lettere adgang til sunde produkter baseret på quinoa,” afslutter Katrine Schlichter.
Fakta om quinoa
Quinoaplanten tilhører salturtfamilien og kan vokse under ekstreme forhold. Frøet har et højt indhold af protein, kostfibre, vitaminer og mineraler og det var disse egenskaber, der i 2013 fik FN til at udråbe quinoa som et af verdens sundeste frø. Nasa har i mange år sendt forarbejdet quinoa med astronauter op i rummet for at sikre at astronauterne får den rette sammensætningen af bl.a. aminosyrer, fedtsyrer og kostfibre.
Quinoafrøene indeholder alle de essentielle aminosyrer og har et lavt fedtindhold på ca. fem pct., som er baseret på sunde fedtsyrer. Blandt fedtsyrerne findes den vigtige omega-3-fedtsyre.
Historisk set er planten blevet dyrket i Andes-regionen i Sydamerika, men på grund af næringsindholdet og det høje indhold af protein, er quinoa nu blevet populært i resten af verdenen, og der er forsøg med dyrkning i mange lande.
Populariteten har medført en kolossal efterspørgsel verden over og prisen er fortsat høj, men en stigende andel af befolkningen er villig til at betale prisen for et sundt og næringsrigt produkt.
